Blog

Af Helle Gottenborg 2. april 2021
Coronatiden kræver tålmodighed. Vores tålmodighed sættes på en stor prøve i en tid med restriktioner og begrænsninger - og vi tackler det meget forskelligt. Tålmodighed er mod Vi tænker ofte tålmodighed som en form for stilstand, manglende handlekraft og måske endda svaghed. Men, ordet tålmodighed gemmer på ordet modig – og det er ikke tilfældigt. TålMODIGhed Tålmodighed er en form for mod; Mod til at tåle det, som er vanskeligt. Mod til at tåle, at ting tager tid. Mod til at tåle, at det ikke altid går, som vi håber I en tid med Covid19, sættes tålmodigheden på en prøve og når vi bliver utålmodige, øges vores stressniveau. Utålmodighed kan fornemmes i kroppen som uro, rastløshed, aggressivitet og kort lunte. Dine tanker bliver mere fordømmende. Du oplever irritation - især overfor andre, og du oplever det som om, verden er imod dig. Det er alle sammen symptomer på, at dit stresssystem er i aktion. Der er altså gode grunde til at øve sig i tålmodighed. Tålmodighed og personlighed Der er forskel på, hvad der udfordrer din og min tålmodighed. Det afhænger meget af vores personlighed. Jeg har lavet en oversigt over 4 forskellige personlighedstyper. Hvad der karakteriserer dem og hvad der er godt at være opmærksom på, hvis man kan genkende netop de personlighedstræk. Det er vigtigt at huske, at vi alle vil kunne genkende lidt fra alle 4 træk. Men, du vil typisk genkende mest i 1-2 af dem. Dominant – tænk på Yvonne fra Olsenbanden. Kodeord: Direkte og ligetil, vil træffe beslutninger. Effektivitet og Kontrol Karakteriseret ved: På en god dag at være: Resultatorienteret, handlekraftig, beslutsom, fokuseret, selvsikker, energisk På en dårlig dag at være: Krævende, utålmodig, hård, selvisk, arrogant, dominerende, kontrolfikseret. Gode råd: - Erkend og fortæl dine omgivelser, at du ikke bryder dig om at være afhængig af, eller styret af andre. - Vær nådig mod dig selv, når dit temperament løber af med dig – og forson dig med dine omgivelser igen. - Træk vejret, og skift fokus fra målet eller resultatet, til rejsen mod målet – giv dig selv lov til at være til, at være til stede, og at være nærværende i processen. Influerende – Tænk på Benny fra Olsenbanden Kodeord: Retfærdighedssans, finder kompromisser, vil have det sjovt. Karakteriseret ved: På en god dag: Social, inspirerende, overbevisende, optimistisk, selskabelig, nysgerrig, iderig, spontan. På en dårlig dag: overfladisk, støjende, hektisk, letsindig, ustruktureret, ubetænksom Gode råd: - Erkend og fortæl dine omgivelser, at det er rigtig svært for dig, at være isoleret fra fællesskab. - Find veje, hvor du kan få dit behov for indflydelse dækket. fx ved at bruge din inspiration og ideer til at glæde andre mennesker. - Træk vejret og øv din tålmodighed, når din retfærdighedssans bliver udfordret. Stabil – Tænk på Kjeld fra Olsenbanden Kodeord: Behøver tid. Ensartethed. Tryghed. Karakteriseret ved: På en god dag: Betænksom, demokratisk, tålmodig, samarbejdsvillig, hjælpsom, emotionel, menneskeorienteret. På en dårlig dag: Afventende, godtroende, passiv, opgivende, undvigende, nærtagende Gode råd: - Erkend og fortæl din omgivelser, at hurtige forandringer og utryghed ikke er let for dig. - Tålmodighed er i forvejen en af dine styrker. Brug dine empatiske og menneskeorienterede evner til tålmodigt at hjælpe andre, som har det svært i denne tid. - Vær tålmodig og nådig med dig selv og vid, at du ikke kan redde hele verden. Analytisk – Tænk på Egon fra Olsenbanden Kodeord: Fakta, forberedt, dokumenterer, hårde argumenter. Karakteriseret ved: På en god dag: Struktureret, detaljeorienteret, systematisk, disciplineret, eftertænksom, afdæmpet På en dårlig dag: Stædig, skeptisk, konservativ, afvisende, utilnærmelig, perfektionistisk. Gode råd: - Erkend og fortæl dine omgivelser, at det er svært for dig at miste kontrollen, ikke at have et tydeligt mål og/eller tydelige regler. - Øv dig i at have tålmodighed med det uperfekte. - Find steder, hvor du får den anerkendelse, som du har så meget brug for og gå udenom steder eller personer som kritiserer dig. - Vær bevidst om, at det udfordrer dig, at der er så lidt fakta og data til grund for beslutningerne omkring Covid-19. Vi lever i en udfordrende tid, og tålmodigheden sættes på en prøve. Jeg håber artiklen har givet dig indsigt i, hvordan du kan træne din tålMODIGhed.
Billede af blogindlæg om stress og corona
Af Helle Gottenborg 15. oktober 2020
Corona sætter vores hjerne på overarbejde. Covid19 skaber store forandringer, usikkerhed, frygt og bekymring. Vi er derfor mere sårbare i coronatiden og dermed i større risiko for at udvikle stress. Vi skal passe på vores mentale heldbred i ligeså høj grad som vores fysiske heldbred.
Af Helle Gottenborg 8. juli 2020
Endelig ferie! Test dit stressniveau i ferien. En ferie er en rigtig god test på, hvad du er fyldt af. Hvis du ikke kan slippe tankerne om alt det ”du burde”, ”lige skal” og ”er nødt til”, så er der god grund til at stoppe op. Når vi er stressede, går vores krop i alarmberedskab. Kroppen kæmper for, at vi skal overleve. Alarmberedskabet sætter os i stand til at flygte, kæmpe eller spille død. Forestil dig at du står på savannen og en løve er ved at snige sig ind på dig. Hvad gør du så? Jeg tror ikke, at du sætter dig med en paraplydrink og tænker ”livet er skønt”. Nej, dit alarmberedskab aktiveres og sætter gang i din krop og hjerne. Det er amygdala i hjernen, der får dig til at reagere. Ved at bruge dette billede, kan du lave en lille test på, om du er stresset eller i balance. Er der fulgt en løve med på ferie, som sætter gang i amygdala og dit alarmberedskab? Du skal tage dine stresssymptomer alvorligt Har du har svært ved at komme ned i tempo? Svært ved at slippe tankerne om arbejde? Svært ved at sove? Er nydelse og lyst en by i Rusland? Så skal du tage det alvorligt, da det kan være tegn på stress. Du må altså bruge den første del af ferien på at komme ned i tempo. Har du over længere tid kørt i et højt gear, må du forvente, at det tager lang tid at komme ned i gear igen. Først, når du er i frigear, slapper din krop af og lader op. Gode råd mod stress i ferien • Helt konkret kan du meddele din arbejdsplads, at du ikke er til rådighed hverken på mobil eller mail. Hvis det er tvingende nødvendigt, må du lave et fast tidspunkt, hvor du er tilstede. • Sov godt og sov nok. Når vi sover renses vores hjerne, og den bliver klar til nye udfordringer igen. Du kommer hurtigere i balance ved at tilbyde din krop al den søvn, den har behov for. • Det er fristende at drikke alkohol i ferien, men hold lidt igen til du er udhvilet. Det er kun indslumringen, der bliver lettere med alkohol i blodet. Søvnkvaliteten bliver væsentlig forringet ved indtagelse af alkohol. • Nyd samvær med dem du holder af. Fysisk kontakt er givende ligesom øjenkontakt og nærvær. Giv dig selv lov til at lytte til, hvad dine nærmeste fortæller dig. • Motion er godt for mange ting - også i forhold til stress. Det er vigtigt at bevæge sig hver dag. En tommelfingerregel er, at motionen er afstressende, hvis det ikke er mere intenst, end at du kan tale, imens du motionere. Det handler altså ikke om at komme i topform, men om at nyde bevægelsen.
Gode råd til bedre søvn
Af Helle Gottenborg 22. august 2019
Få gode råd til en bedre søvn. At sove godt og nok er den bedste medicin til et sundt mentalt heldbred.
Af Helle Gottenborg 6. juni 2019
Den tiltrængte ferie er i sigte. Du har sikkert brug for at slappe af, men det kan være svært at geare ned. Hverdagen kører jo bare derud af og det kan være vanskelig at mærke, hvor presset du faktisk er. Tanken om ferie er, for mange, som et lys for enden af tunnelen. Vi arbejder os frem imod ”lyset” ved, at arbejde igennem bunkerne på skrivebordet, i mailboksen, eller i aftalebogen. Vi skal liiiige…. Og når vi så er færdige med det – er der nye opgave der venter – eller en forventning der popper frem – og ofte er det vores egne forventninger, som fylder mest. Men, vi kan gøre meget for, at det alligevel lykkes, at holde helt ferie. Det handler i høj grad om, at være realistisk og afstemme forventninger. Realistiske forventninger til ferien At være realistisk omkring mængden af opgaver, som skal løses inden ferien. Er det muligt at nå det hele, eller skal der prioriteres og forventningsafstemmes med chefen, eller måske dig selv. Det er nemlig vigtigt, at du er klar til at gå på ferie, når den begynder. Afstem med dig selv og din arbejdsplads, hvor meget du er tilgængelig i ferien. Hvis du ikke er tilgængelig, må du lukke arbejdsmobil og arbejdsmail ned. Hvis, det er tvingende nødvendigt, at kunne komme i forbindelse med dig i din ferie, må du aftale et tidspunkt for dette. I det tilfælde bliver det også vigtigt, at du aftale et tidspunktet med dem du holder ferie med, så de ved, hvornår du er tilstede på ferien og hvornår du er ”smuttet på arbejde” fra liggestolen. Hvilke forventninger har de andre? Når du så er klar til at holde ferie, må du afstemme ferieforventninger med dem du skal holde ferie sammen med. Måske er i en familie med børn, som ikke bruger meget tid sammen i hverdagen. Det kræver meget, pludselig at skulle få det til at fungerer i et lille sommerhus eller campingvogn. Måske er i en flok venner, eller ”bare” et par, som skal afstemme forventninger. Uanset antal og sammensætning kan der være forskellige ideer til og forestillinger om, hvad ferie er. Nogle drømmer om at klatre i bjerge, andre vil blive klogere på et museum, og en tredje nyder at ligge med fødderne i vandkanten. Uanset hvad ferieønskerne indeholder er det vigtigt, at du ikke får planlagt for meget. Det er vigtigt, at der er tid til at komme ned i gear, lave ingenting, eller i hvert fald ting som du kobler af med at lave. Lav evt. hver især en liste med ønsker og se så realistisk på, hvad der kan lade sig gøre, hvis i også skal holde tempoet nede. Selvom alle forventninger er afstemt – i dit hoved, så husk, at det kan se anderledes ud for dine familiemedlemmer eller venner. Måske skal der justeres lidt undervejs. Med et godt forarbejde og realistiske forventninger, håber jeg du får en fantastisk ferie! – HUSK, du gør din arbejdsplads, og ikke mindst dig selv, en stor tjeneste ved at komme tilbage efter ferie med opladede batterier. God ferie – når du kommer så langt.
Eksamensangst
Af Helle Gottenborg 30. maj 2019
Hjertebanken, klamme håndflader og sommerfugle i maven, er symptomer som alle kender, hvis de har været til en eksamen. Det er symptomer på nervøsitet og spænding. Eksamenstiden er for mange både spændene og fantastisk. Det er afslutning, og resultatet af mange timers arbejde. For andre er det en svær tid, som er præget af nervøsitet og måske endda angst. Jeg vil i dette blogindlæg give dig nogle gode råd til, hvordan du kan få mere styr på nerverne, og dermed opnå bedre resultater. Kroppen er fantastisk For at forstå, hvad der sker når vi bliver nervøse, angste eller stressede, må vi først se på, hvad der sker i kroppen. V ores krop er i stand til at give os ekstra kræfter, hurtighed eller øget fokus, når det er nødvendigt. Der bliver automatisk frigivet nogle præstations fremmende hormoner i kroppen, når der skal ske noget særligt eller vi bliver udsat for farer. Det er de samme mekanismer, som får os til at klodse bremsen i, hvis der fx løber et barn ud foran bilen, eller der får os til at løbe hurtigere, hvis vi tror der er nogen efter os i mørket. Vi reagerer ud fra et instinkt om, hvad der er klogt at gøre. Denne mekanisme er helt livsnødvendig for os. Den sikre nemlig, at vi overlever farlige situationer ved, at kæmpe eller flygte. I bund og grund gør vores krop os altså en tjeneste ved, at vi bliver nervøse til eksamen. Den gør os klar til at præstere. Vi bliver hurtigere og skarpere, hvis vi får en lille dosis præstationsfremmende hormon, men der er en glidende overgang fra nervøsitet til angst – og eksamensangst giver sjældent et godt resultat. Derfor vil jeg her give dig nogle gode råd til, hvordan du undgår eksamensangst. Gode råd mod eksamensangst: Forberedelse før eksamen: Få overblik og find dine faglige styrker og svagheder; Se dit pensum og dine noter igennem og del dem op i Kan godt Kan nogenlunde Har svært ved Forstår ikke Det du kan, kan du skimme igennem til sidst. Det du skal fokusere på, er det du har svært ved. Hvis du nærmer dig eksamen og ikke har fået styr på det, sætter du dit alarmberedskab i gang, du bliver stresset, og det vil presse dig unødigt. Ofte har vi en tendens til at udskyde det ubehagelige, men tag nu tyren ved hornene og få noget gjort ved det svære i starten, så er du på forkant. Det er meget lettere at være 1 skridt foran end 1 bagud. Hvis der er ting du ikke forstår, er det vigtigt at du spørger en studiekammerat, eller din lære om hjælp. Frygten for at skulle bruge netop det til eksamen, kan overskygge alt det du faktisk har styr på. Lav en plan og hold den Det kan være svært at administrere tiden i læseferien. Derfor er det vigtigt, at du laver en plan, som er realistisk. Fortæl evt. dem du bor sammen med om dine planer, så de kan hjælp dig med at holde den. Pas på din hjerne Hold mange små pauser - en stor del af din viden ligger underbevidst i din hjerne, men det kan kun komme frem til den bevidste del, hvis du giver hjernen ro til at finde det frem. Undgå overspringshandlinger - det er så let liiige at tjekke telefonen, men hver gang du skifter din opmærksomhed til en ny opgave, skal din hjerne bruge energi på at fokuserer igen. Hjernen kan desværre ikke skelne mellem vigtig info og mindre vigtig info. Derfor er det en god idé, at beslutte sig for et tidsrum, hvor din opmærksomhed er fuldt optaget af den opgave, som du har bestemt. Få frisk luft - den friske luft klarer din hjerne, og du får en lille pause, som din du på flere måder har brug for. Træk vejret - når vi er pressede kommer vi til at trække vejret overfladisk. Det er en god øvelse i stedet, at trække vejret dybt – helt ned i maven. Når vi trækker vejret roligt og dybt, beroliger vi nervesystemet og bliver derved mindre nervøse. Spis sunde og regelmæssige måltider - det giver sig selv, at kroppen præsterer bedt, hvis den får noget godt brændstof, men ofte syntes vi, at vi har fortjent noget ”godt”. Der er ingenting i vejen med, at belønne sig selv, men hjernen har brug for andet end cola, slik og chips, hvis den skal præstere optimalt. Få din nattesøvn - Når vi sover renses hjernen helt biologisk og den er klar til en ny dag. Derfor er det vigtigt, at du skaber gode betingelser for en god søvn. Forberedelse lige op til Hold en prøveeksamen foran spejlet eller foran en kammerat. Det kan være en rigtig god idé, at høre sig selv, og øve sig i at tale om de forskellige emner. Hvis du er så heldig, at have en læsemakker, eller andre lyttende øre, kan du jo også bede om konstruktiv kritik efterfølgende. Måske kan du med fordel ændre din kropsholdning eller din stemmeføring. Gå tidligt i seng dagen før en eksamen. Hjernen har brug for ro, for at kunne præstere. Mød op ved eksamenslokalet i god tid. Det er ærgerligt, hvis du bliver yderligere presset pga. tidsnød. Beregn tid til, at der kan ske noget uforudsigeligt. Hvis du kommer i alt for god tid, kan du med fordel gå en lille tur inden du skal ind til din eksamen. Vær optimistisk og tro på dig selv. Hjernen er ikke klogere, end den tror på, hvad der bliver sagt, så hvis du i tankerne siger – ”jeg er sej til at gå til eksamen” – ja, så er det også din hjernes overbevisning. Sejt nok ikke? Smil og træk vejret – helt ned i maven. Når vi smiler og trækker vejret roligt aktiverer vi vores beroligende nervesystem, altså det modsatte af det som sætter stressmekanismerne og angsten i gang. Derfor er den en god ide, at smile, trække vejret roligt – helt ned i maven. Under eksamen Når du så sidder ved det grønne bord, er der også et par små tricks. Træk vejret, berolig dig selv, evt. med sætningen – ”jeg er sej til det her” og smil så til din lære og censor. Igen handler det om, at ”tvinge” kroppen til, at bruge det afslappende nervesystem. Hvis du får brug for det, kan du evt. drikke lidt vand undervejs. Det giver dig lige en lille ”tænkepause” og en mulighed for at skifte fokus. Det kan være en hjælp, at have en lille genstand i hånden. Den kan minde dig om, at det nok skal gå, at du er sej til at gå til eksamen, eller hvad du har behov for at blive mindet om. Det er altid lettere, at tale om noget der er spændene. Forsøg derfor, at dreje samtalen i en retning, som er spændende for dig. Sidst, men ikke mindst er vigtigt, at være ærlig. Hvis du er meget nervøs, så sig det. Din lærer og censor har selv prøvet, at være til eksamen, og ved derfor, at du måske har brug for hjælp til at huske, at trække vejret eller drikke lidt vand Efter eksamen Kom godt videre… Det giver ikke ret meget positiv energi at fokusere på, at du er blevet fejlbedømt, så tænk hellere på, hvad du kan gøre anderledes næste gang – både i forhold til din forberedelse og den næste eksamen. Det er også let at få fokus på, hvor heldige nogle af de andre har været, men lad være med at bruge energi på noget du ikke kan lave om på, og tag hellere udgangspunkt i dig selv frem for alle andre. Når det handler om dig, har du bedst mulighed for at ændre på noget. VIGTIGT - Du er så meget mere end en karakter – Du er værdifuld, fordi du er dig! Foto: colorbox
Af Helle Gottenborg 3. april 2019
Stressramte har brug for hjælp, men det kan være svært at karakterisere omfanget af situationen. Hvordan vurderer man, om sin kollega, ægtefælle eller en anden bekendt er ramt af stress og har brug for hjælp? Stress-symptomer indbefatter typisk adfærdsændringer og / eller fysiske tegn. Her kan du læse mere om de forskellige stresstyper og symptomerne forbundet med disse. Akut stress versus alvorlig stress Indledningsvist er det vigtigt at forklare, at der findes forskellige typer af stress – typisk defineret som de følgende tre typer: Akut stress er midlertidig stress, som typisk forsvinder efter kort tid, og denne stresstype karakteriseres også som travlhed. Symptomer kan være midlertidig hjertebanken, tissetrang, anspændthed og sommerfugle i maven. Moderat stress er mere alvorligt, og disse symptomer kræver højere bevågenhed, da de kan føre til alvorlig stress, hvis man ikke passer på. De indbefatter blandt andet træthed, dårlig nattesøvn, tankemylder og indre modvilje. Alvorlig stress kræver handling. Hvis en af dine bekendte udviser tegn på alvorlig stress, bør du hjælpe vedkommende. Symptomer kan være øget glemsomhed, høj aggressivitet, mave- og tarmproblemer, uforklarlige smerter og manglende selverkendelse. De fleste mærker symptomerne fra den akutte stress en gang imellem. Det er bestemt ikke farligt, og der er ingen grund til at sætte ind, hvis én af dine bekendte viser tegn på akut stress. Udvikler symptomerne sig som karakteriseret af moderat stress, bør du være opmærksom på vedkommende. Typisk vil denne stresstype gå i sig selv, men den kan i nogle tilfælde udvikle sig til alvorlig stress, hvis der ikke tages forbehold. Udviser én af dine bekendte symptomer, der kendetegnes som alvorlige stress-symptomer, bør du handle og hjælpe personen på vej til at modtage professionel hjælp. Under alle omstændigheder kan du altid hjælpe ved at turde være med på sidelinjen. Du kan være et vikarierende håb i den svære situation ved at lytte og bare være der. Læs mere om stress her
Af Helle Gottenborg 25. marts 2019
Hvis man er blevet ramt af alvorlig stress, kan det være svært at se stress som en gave, men hvis vi skal se på stress med fysiologiske øjne, er det en uvurderlig gave. Det er nemlig de samme mekanismer, som sørger for, at vi kan præstere i pressede situationer, som gøre os syge af stress. Det er stresshormoner, som gør, at vi kan reagere instinktivt ved for eksempel at flytte os hurtigt, hvis vi er ved at blive kørt over af en bil, eller som giver os uanede kræfter, hvis en af vores kære har brug for hjælp. Stresshormoner gør os med andre ord i stand til at møde de trusler og farer, vi møder i vores omgivelser, og det sker helt automatisk. Tænk for eksempel tilbage på en situation, hvor du er i en ny forsamling, og hvor I på skift skal præsentere jer. Når turen nærmer sig dig, begynder din krop at reagere – enten bliver du klam i håndfladerne, hjertet begynder at hamre, munden bliver tør – eller noget i den retning. Kroppen forsøger at »speede« dig lidt op, så du kan levere en god præsentation. Et andet eksempel, som du sikkert ikke har prøvet, men levende kan forestille dig er den, at du bliver overrasket af en løve, som vil angribe dig. Jeg er ret sikker på, at du i situationen ikke skal tænke ret meget over, hvordan man løber – det gør du helt automatisk – og du løber hurtigere, end du nogensinde troede var muligt … På den måde er stress en livsvigtig gave, den hjælper os i krævende og farlige situationer. Men gaven er også en opgave. Stress er en opgave, fordi det er en mekanisme, som er beregnet til at blive brugt i korte perioder. Kroppen har brug for at stresse af igen, efter en periode med krav og præstation – og det er her opgaven begynder. Kroppens stressmekanisme fungerer som sagt helt af sig selv, og kroppen forsøger også efterfølgende at fortælle os, at den har brug for ro og hvile, men den del af mekanismen, kan vi desværre godt overhøre. Det er muligt for os, at køre på igen og igen, og det er, når vi gør det, at stress bliver farligt. Jo, mere vi udsætter os selv, eller bliver udsat for, situationer, som er truende for os, des mere forsøger kroppen at forsvare sig og kæmpe på vores vegne – og truslerne kan være mange. Det kan være, du føler dig uden for på dit job eller i din klasse, at dit parforhold er belastende, at du har sygdom tæt på, at du ikke har de fornødne kvalifikationer til dit job, at du er ledig, eller at du ikke føler dig værdsat – ja, listen kan være lang. Du behøver altså ikke være forfulgt af en løve for at føle dig truet, og din opgave bliver at finde ud af, hvad der stresser dig, så du husker at stresse af igen. På den måde bliver der en naturlig vekselvirkning mellem præstation og hvile. Når det lykkes, bliver stress en gave, som hjælper dig med at præstere og blive den bedste udgave af dig. Men når det ikke lykkes, og du overser kroppens signaler for længe, bliver stress i stedet en sygdomsfremkaldende belastning. Den alvorligt stressede har brug for at få balance i systemet igen, så gaven igen kan komme i spil, som det var tiltænkt. Teksten er vist i bloggen “mindre stress, mere overskud” i Herning folkeblad og Midtjyllandsavis. Du kan læse mere om stress symptomer .
Af Helle Gottenborg 1. februar 2019
Tør du smile til verden? Stress kan forebygges og det er lettere end man skulle tro. Stress og stressforebyggelse er en kompliceret størrelse, og det er naivt at tro, at jeg kan komme omkring det hele her, men helt overordnet kan man sige, at stress for mange bunder i en manglende følelse af at være tilstrækkelig, god nok, at kunne bidrage og gøre en forskel, at føle sig set og anerkendt som det menneske, man er. Det nærliggende spørgsmål er så, hvad gør vi ved det? Det er der desværre ikke en enkelt opskrift eller anvisning på, men med tanke på, at det er små dråber, som tilsammen udgør et stort hav, tænker jeg, at vi alle kan bidrage til forebyggelse af stress hos os selv og hos vores medmennesker. Vi kan være med til, at dryppe med små stressforebyggende tiltag i hverdagen. Vi lever nemlig sammen – i familier, på job, i fælleskaber, vi selv har valgt, men vi mødes også på gaden, i bussen, i indkøbscenteret eller i skoven. Vi mødes, og i mødet mellem mennesker sker der altid noget. Som K.E. Løgstrup skriver: »Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd«. Vi har altså et medansvar for vores medmennesker – for de mennesker, vi møder på vores vej. En dag, da jeg kørte vores børn i skole, blev jeg mindet om, hvor meget vi kan give hinanden ved »bare« at sige godmorgen og sende et smil. Jeg blev mødt af de andre forældre med smil, øjenkontakt og en morgenhilsen. Jo flere jeg mødte, jo større blev mit eget smil – og da jeg kørte derfra, hilste de modkørende biler også. Det var en fantastisk måde at starte dagen på og min lille oplevelse minder mig om, at der ikke altid skal så meget til, for at gøre en forskel i verden. Da man stadig skrev poesibøger, kendte mange ordene »Smil til verden, og den smiler til dig«, og jeg kommer i den forbindelse til at tænke på en historie jeg engang hørte. En lille dreng var blevet væk fra sine forældre. Han gik mut omkring, indtil han tog mod til sig og spurgte en ung mand om hjælp. Da de havde fundet drengens forældre, spurgte den unge mand drengen, »hvorfor spurgte du mig og ikke en af alle de andre på gaden«. Drengen svarede »fordi du har et ja-ansigt …« Det er måske let nok at smile og hilse på hinanden, når vi er i kendte omgivelser, som for eksempel på mine børns skole, men hvordan øver vi os i at have et ja-ansigt i det offentlige rum? Og måske er det ikke kun i offentlige rum, vi skal øve os. På mange arbejdspladser er der desværre heller ikke tradition for, at hilse oprigtigt på hinanden. Vi passer vores egne sager, gemmer os bag travlhed og mobilskærme, men det er ærgerligt! Hvis du har et »ja-ansigt«, er det ikke kun et ja-ansigt til dem, du møder. Det er også et ja-ansigt til dig selv. Det er et ja, til at være der, hvor du er og et ja, til at modtage alt det, som dine medmennesker har at give dig. Tør du møde verden med et ja-ansigt? Dette indlæg blev bragt i klummen “Mindre stress, mere overskud” i Lev livet i Herning folkeblad og Midtjyllandsavis den 31. august 2019
Se flere artikler

Er du stresset?

Stress er en helt naturlig biologisk reaktion. Men er du bekymret efter at have taget stresstesten, så kontakt mig med det samme.


Kontakt mig
Share by: