Stresset??? Jamen jeg laver jo ingenting

Det er en misforståelse, hvis man tror, at ledige ikke kan blive stressede. Det er en utrolig stor belastning, at være jobsøgende.
Sundhedsstyrelsens Folkesundhedsundersøgelse fra 2013 peger på, at det er mere stressende, at være ledig end at være i arbejde. 28% af de adspurgte ledige mod 16% af de, som var i job, oplevede et højt stressniveau.

Fællesskabet
For det første er man ikke længere en del af fællesskabet på den gamle arbejdsplads eller på studiet. Det, at være udenfor fællesskabet, er en stressfaktor, fordi vi er skabt som flokdyr. Vi er altså i en truet position, hvis vi er udenfor fællesskabet. Når vi føler os truede, sætter vores kamp- og flugtmekanisme i hjernen i gang. Vi gør os klar til at kæmpe for at finde et nyt fællesskab – et nyt job, eller vi fokuserer på andre sammenhænge, hvor vi oplever os som en del af flokken igen.

Denne mekanisme er både hjælpsom og livsnødvendig for os, men den er beregnet til at blive brugt i korte intervaller. Hvis vi oplever for mange ting, der truer og presser os, får hjernen ikke mulighed for, at finde ro og vi bliver syge af stress.

Hjernen på overarbejde
Som ledig er der mange ubekendte, ting som for de fleste opleves som stressende.
Uvisheden er for mange svær at håndtere. Hvornår finder jeg et job igen? Hvor kan mine evner bruges – eller, hvorfor ser ingen mine egenskaber?

Skal jeg flytte? – og hvis jeg skal – hvad så med min familie? Skal børnene så skifte skole? Hvor længe er der økonomi til at være ledig? Osv. osv…
Hjernen er altså på overarbejde, selvom man ikke ser ud til at have travlt.

Der er selvfølgelig også udefrakommende krav som ledig. F.eks. krav om, at søge et bestemt antal jobs i ugen og deltagelse i div. møder, men faktisk er det, i mange tilfælde, vores egne tanker, der stresser os. Vores egne krav og forventninger – vores indre chef, der ender med at gøre os syge af stress.

Hvem kan hjælpe?
Heldigvis er flere A-kasser og jobcentre begyndt at medvirke til, at forebygge og håndterer stress, men det er langt hen af vejen dit ansvar at tale med dem og være ærlig omkring din situation.

Mine 3 råd til dig er derfor:

• Vær opmærksom på, at stress er en reel risiko for dig, og tag evt. en stresstest her.
• Spørg din A-kasse og dit jobcenter, hvad de tilbyder i forhold til stress.
• Find hjælp et andet sted, hvis ikke A-kassen eller jobcenteret kan hjælpe dig
– det er altid bedre at forebygge, end at behandle!

Pas godt på dig selv!
Helle

Læs evt. mere om stress.
Af Helle Gottenborg 2. april 2021
Coronatiden kræver tålmodighed. Vores tålmodighed sættes på en stor prøve i en tid med restriktioner og begrænsninger - og vi tackler det meget forskelligt. Tålmodighed er mod Vi tænker ofte tålmodighed som en form for stilstand, manglende handlekraft og måske endda svaghed. Men, ordet tålmodighed gemmer på ordet modig – og det er ikke tilfældigt. TålMODIGhed Tålmodighed er en form for mod; Mod til at tåle det, som er vanskeligt. Mod til at tåle, at ting tager tid. Mod til at tåle, at det ikke altid går, som vi håber I en tid med Covid19, sættes tålmodigheden på en prøve og når vi bliver utålmodige, øges vores stressniveau. Utålmodighed kan fornemmes i kroppen som uro, rastløshed, aggressivitet og kort lunte. Dine tanker bliver mere fordømmende. Du oplever irritation - især overfor andre, og du oplever det som om, verden er imod dig. Det er alle sammen symptomer på, at dit stresssystem er i aktion. Der er altså gode grunde til at øve sig i tålmodighed. Tålmodighed og personlighed Der er forskel på, hvad der udfordrer din og min tålmodighed. Det afhænger meget af vores personlighed. Jeg har lavet en oversigt over 4 forskellige personlighedstyper. Hvad der karakteriserer dem og hvad der er godt at være opmærksom på, hvis man kan genkende netop de personlighedstræk. Det er vigtigt at huske, at vi alle vil kunne genkende lidt fra alle 4 træk. Men, du vil typisk genkende mest i 1-2 af dem. Dominant – tænk på Yvonne fra Olsenbanden. Kodeord: Direkte og ligetil, vil træffe beslutninger. Effektivitet og Kontrol Karakteriseret ved: På en god dag at være: Resultatorienteret, handlekraftig, beslutsom, fokuseret, selvsikker, energisk På en dårlig dag at være: Krævende, utålmodig, hård, selvisk, arrogant, dominerende, kontrolfikseret. Gode råd: - Erkend og fortæl dine omgivelser, at du ikke bryder dig om at være afhængig af, eller styret af andre. - Vær nådig mod dig selv, når dit temperament løber af med dig – og forson dig med dine omgivelser igen. - Træk vejret, og skift fokus fra målet eller resultatet, til rejsen mod målet – giv dig selv lov til at være til, at være til stede, og at være nærværende i processen. Influerende – Tænk på Benny fra Olsenbanden Kodeord: Retfærdighedssans, finder kompromisser, vil have det sjovt. Karakteriseret ved: På en god dag: Social, inspirerende, overbevisende, optimistisk, selskabelig, nysgerrig, iderig, spontan. På en dårlig dag: overfladisk, støjende, hektisk, letsindig, ustruktureret, ubetænksom Gode råd: - Erkend og fortæl dine omgivelser, at det er rigtig svært for dig, at være isoleret fra fællesskab. - Find veje, hvor du kan få dit behov for indflydelse dækket. fx ved at bruge din inspiration og ideer til at glæde andre mennesker. - Træk vejret og øv din tålmodighed, når din retfærdighedssans bliver udfordret. Stabil – Tænk på Kjeld fra Olsenbanden Kodeord: Behøver tid. Ensartethed. Tryghed. Karakteriseret ved: På en god dag: Betænksom, demokratisk, tålmodig, samarbejdsvillig, hjælpsom, emotionel, menneskeorienteret. På en dårlig dag: Afventende, godtroende, passiv, opgivende, undvigende, nærtagende Gode råd: - Erkend og fortæl din omgivelser, at hurtige forandringer og utryghed ikke er let for dig. - Tålmodighed er i forvejen en af dine styrker. Brug dine empatiske og menneskeorienterede evner til tålmodigt at hjælpe andre, som har det svært i denne tid. - Vær tålmodig og nådig med dig selv og vid, at du ikke kan redde hele verden. Analytisk – Tænk på Egon fra Olsenbanden Kodeord: Fakta, forberedt, dokumenterer, hårde argumenter. Karakteriseret ved: På en god dag: Struktureret, detaljeorienteret, systematisk, disciplineret, eftertænksom, afdæmpet På en dårlig dag: Stædig, skeptisk, konservativ, afvisende, utilnærmelig, perfektionistisk. Gode råd: - Erkend og fortæl dine omgivelser, at det er svært for dig at miste kontrollen, ikke at have et tydeligt mål og/eller tydelige regler. - Øv dig i at have tålmodighed med det uperfekte. - Find steder, hvor du får den anerkendelse, som du har så meget brug for og gå udenom steder eller personer som kritiserer dig. - Vær bevidst om, at det udfordrer dig, at der er så lidt fakta og data til grund for beslutningerne omkring Covid-19. Vi lever i en udfordrende tid, og tålmodigheden sættes på en prøve. Jeg håber artiklen har givet dig indsigt i, hvordan du kan træne din tålMODIGhed.
Billede af blogindlæg om stress og corona
Af Helle Gottenborg 15. oktober 2020
Corona sætter vores hjerne på overarbejde. Covid19 skaber store forandringer, usikkerhed, frygt og bekymring. Vi er derfor mere sårbare i coronatiden og dermed i større risiko for at udvikle stress. Vi skal passe på vores mentale heldbred i ligeså høj grad som vores fysiske heldbred.
Flere indlæg
Share by: